Årsregnskab og skatteopgørelse for bogholdere
For bogholdere og regnskabschefer, som vil have en bedre forståelse af regnskabsafslutningen. Målet med kurset er desuden at gøre dig i stand til at udarbejde et årsregnskab og en skatteopgørelse for et mindre selskab.
Indhold
På kurset lærer du:
- om årsrapportens bestanddele, herunder de grundlæggende principper og krav i årsregnskabsloven
- at foretage de mest almindelige posteringer i forbindelse med en regnskabsafslutning, herunder periodisering af omkostninger, afskrivninger og regulering af feriepengeforpligtelsen
- at udarbejde de vigtigste afstemninger og specifikationer i forbindelse med regnskabsslutningen
- at udarbejde et årsregnskab for et selskab i et effektivt regnskabsafslutningssystem, herunder sammenhæng mellem bogføringen og årsregnskabet
- at indberette årsregnskabet til Erhvervsstyrelsen via et regnskabssystem
- at udarbejde en skatteopgørelse for et selskab, herunder de typiske skattemæssige reguleringer samt indberetning til SKAT samt beregning af udskudt skat
- de helt grundlæggende forhold i en simpel holdingstruktur med et holdingselskab og et driftsselskab, herunder sambeskatning.
Kurset har fokus på, at du skal kunne gøre det selv efter kurset. Derfor får du skabeloner og værktøjer, som du bruger til opgaveløsning på kurset, og som du kan anvende bagefter.
Forudsætning
For at få et optimalt udbytte af kurset, så skal du som minimum have et par års erfaring som bogholder.
Program
Dag 1: Årsregnskabet og afslutningsposteringer
- Grundlæggende krav i årsregnskabet, herunder krav til noter m.v.
- Afslutningsposteringer og afstemninger
- Periodisering af indtægter og omkostninger
- Lager, debitorer og andre omsætningsaktiver
- Driftsmidler, ejendomme, goodwill og andre anlægsaktiver
- Langfristet gæld
- Feriepengeforpligtelse
- Mellemværende med kapitalejer
Dag 2: Udarbejdelse af årsregnskabet og skatteopgørelsen
- Udarbejdelse af et årsregnskab i et regnskabssystem
- Udarbejdelse af en skatteopgørelse, herunder beregning af udskudt skat samt efterpostering af selskabsskat og udskudt skat
- Indberetning af årsregnskab til Erhvervsstyrelsen og indberetning af den skattepligtige indkomst til SKAT
- Gennemgang af en simpel holdingstruktur, herunder afslutningspostering vedrørende indre værdi. Gennemgang af en simpel sambeskatning med et holdingselskab og et driftsselskab
Praktisk
Medbring egen pc.
Kurset afholdes i Ri/Regnskabsskolen, Skagensgade 1, 2630 Taastrup. Det er 3 minutters gang fra Høje Taastrup station.
Antal pladser: Der er maks. 8 deltagere på holdene.
Varighed: 2 dage
Tid: Vælg dato øverst på siden.
Kurset afholdes fra kl. 9.00 – 16.00.
Prisen inkluderer undervisningsmateriale, kaffe/te og frokost.
Se også
Er du i tvivl om, om kurset er noget for dig?
Kontakt os meget gerne på post@ri.dk eller tlf. 33330161
Du kan også udfylde og indsende formularen - så kontakter vi dig snarest muligt.
Ved at indsende formularen giver du samtykke til, at vi må bruge dine kontaktoplysninger til at kontakte dig.