Bogføring med e-conomic, aftenkursus
Bogføring med e-conomic: Aftenkursus i 3 moduler. Ingen regnskabserfaring nødvendig – vi starter helt fra bunden.
Indhold
Du kommer til at lære e-conomic godt at kende, så du kan arbejde effektivt med programmet og lave grundlæggende ændringer i opsætningen.
Og så får du selvfølgelig styr på debet og kredit, resultatopgørelse og balance, debitorer og kreditorer, og alle de andre faste regnskabsudtryk, du skal kende til for at bogføre korrekt, afregne moms og andre afgifter og i sidste ende indberette et korrekt regnskab til Skattestyrelsen.
Du kommer til at spare penge hos revisoren ved at aflevere dit regnskab i perfekt stand. Alternativt kan du lukke hele regnskabet selv med det korrekte skattemæssige resultat.
Du lærer at foretage den nødvendige kontrol af materialet og lave de ændringer, som er almindelige i forbindelse med afslutning af et regnskabsår.
Modul 1: Kom godt i gang med e-conomic
Lær de grundlæggende bogføringsprincipper, og hvordan du bruger e-conomic. Du får gode værktøjer med hjem og lærer, hvordan du kan klare bogføringen uden unødigt tastearbejde.
Denne første aften gennemgår vi:
- Brugerfladen i e-conomic
- Regnskabets opbygning
- Oprettelse af salgsfakturaer
- Bogføring af kreditorfakturaer
- Udligning af debitor- og kreditorfakturaer
- Bogføring af bilag
- Momsafregning med e-conomic standard momskoder
- Import af bankposteringer og bankafstemning
Modul 2: Moms, løn og private hævninger
Her kommer du igennem to af de lidt mere komplicerede emner: Moms/energiafgifter og lønbogføring. Du lærer at tjekke og ændre momskoder, bogføre løn efter både Dataløns og Danløns lønrapporter og kontrollere, at alt er i orden i lønbogholderiet.
Denne anden aften gennemgår vi:
- Tilpassede momskoder, herunder repræsentationsmoms og splitmoms
- Fradrag for el- og CO2-afgifter og bogføringen af disse
- Momsafstemning
- Bogføring af private hævninger og B-skat
- Princippet i lønbogføringen
- Bogføring af lønbilag fra Danløn, Dataløn og manuelle lønsedler
Modul 3: Årsafslutning i bogholderiet
Årsafslutning – fra bogført materiale til den udvidede selvangivelse.
På denne tredje og sidste aften gennemgår vi:
- Beregning og bogføring af periodiseringer og hensættelser
- Kontrol af debitor- og kreditorkartotek og rettelser af fejl
- Afstemning af løn og skyldige lønposter
- Bogføring af fri telefon og andre egenandele med henblik på et korrekt skattemæssigt resultat
- Regulering af varelager
- De punkter på selvangivelsen, som vedrører selvstændig virksomhed*
*Dog ikke virksomhedsskatteordningen. Regnskabsskolen har udgivet bogen ”Skat for selvstændige”, som grundigt gennemgår virksomhedsskatteordningen med beregningseksempler. Du kan også deltage særskilt i vores VSO-kursus.
Praktisk
Medbring egen pc.
Du kan tage kurset både på Sjælland, Fyn og i Jylland. Vælg dato og sted øverst på siden.
På Sjælland afholdes kurset i Ri/Regnskabsskolen, Skagensgade 1, 2630 Taastrup. Det er 3 minutters gang fra Høje Taastrup station.
På Fyn afholdes kurset i Odense hos Coworking Plus, Kochsgade 31 D., 5000, Odense C, ca. 15 minutters gang fra Odense Banegård.
I Jylland afholdes kurset i Aarhus (nærmere adresse følger).
Tid: Kurset afholdes over 3 aftener med en uges mellemrum kl. 17.00 – 21.00.
Prisen inkluderer undervisningsmateriale, kaffe/te og en sandwich i pausen. Med i købet følger desuden Regnskabsskolens egen “Bogen om bogføring med e-conomic”, et meget brugbart opslagsværk.
Passer det dig dårligt om aftenen? Så kan du også tage kurset som et 2-dageskursus om dagen.
Se også
Er du i tvivl om, om kurset er noget for dig?
Kontakt os meget gerne på post@ri.dk eller tlf. 33330161
Du kan også udfylde og indsende formularen - så kontakter vi dig snarest muligt.
Ved at indsende formularen giver du samtykke til, at vi må bruge dine kontaktoplysninger til at kontakte dig.