Bogføring med e-conomic, dagskursus
Fra første bilag til årsafslutning på 2 dage. Ingen regnskabserfaring nødvendig – vi starter helt fra bunden.
Indhold
Du kommer til at lære e-conomic at kende, så du kan arbejde med programmet og foretage ændringer i opsætningen.
Vi gennemgår debet og kredit, resultatopgørelse og balance, debitorer og kreditorer og alle de andre faste regnskabsudtryk, du bør kende til for at bogføre, afregne moms og i sidste ende indberette afstemte regnskabstal til Skattestyrelsen.
Derudover gennemgår vi den nødvendige kontrol af materialet og laver de ændringer, som er almindelige i forbindelse med afslutning af et regnskabsår.
Jo mere du kan udføre selv, desto flere penge kan du spare på ekstern regnskabshjælp.
På kurset gennemgår vi:
- Brugerfladen i e-conomic
- Regnskabets opbygning
- Oprettelse af salgsfakturaer
- Bogføring af kreditorfakturaer
- Udligning af debitor- og kreditorfakturaer
- Bogføring af bilag og ompostering deraf
- Import af bankposteringer og bankafstemning
- Særlige momskoder, såsom repræsentationsmoms og splitmoms
- Momsafstemning og momsafregning
- Bogføring af private hævninger og B-skat
- Lønsedlens opbygning
- Bogføring af lønbilag
- Beregning og bogføring af periodiseringer og hensættelser
- Afstemning af løn og skyldige lønrelaterede poster
- Bogføring af fri telefon og andre egenandele med henblik på at opnå korrekt skattemæssigt resultat
- Regulering af varelager
- De punkter på selvangivelsen, som vedrører selvstændig virksomhed*
Undervisningen består af en blanding af oplæg og praktiske øvelser, hvor der bogføres i et prøveregnskab.
*Obs! Vi gennemgår ikke virksomhedsskatteordningen. Regnskabsskolen har udgivet bogen ”Skat for selvstændige”, som grundigt gennemgår virksomhedsskatteordningen med beregningseksempler.
Skal du arbejde professionelt med bogholderi?
Så overvej i stedet vores uddannelse Diplomkursus for bogholdere, som består af:
Grundlæggende bogholderi og regnskab 1
Grundlæggende bogholderi og regnskab 2
Økonomistyring og regnskabsanalyse
Uddannelsen kan afsluttes med eksamen efter hhv. modul 2 og 3.
Godt og lærerigt kursus med mange gode tips og tricks undervejs og tid til spørgsmål.
Praktisk
Medbring egen pc.
Du kan tage kurset både på Sjælland, Fyn og i Jylland. Vælg dato og sted øverst på siden.
På Sjælland afholdes kurset i Ri/Regnskabsskolen, Skagensgade 1, 2630 Taastrup. Det er 3 minutters gang fra Høje Taastrup station.
På Fyn afholdes kurset i Odense hos Coworking Plus, Kochsgade 31 D., 5000, Odense C, ca. 15 minutters gang fra Odense Banegård.
I Jylland afholdes kurset i Århus hos Workspace, Haslegårdsvej 8, 10., 8210 Århus V.
Tid
Kurset afholdes kl. 9-15.30 begge dage.
Prisen inkluderer undervisningsmateriale, kaffe/te og frokost.
Med i købet følger desuden Regnskabsskolens egen “Bogen om bogføring med e-conomic”, et meget brugbart opslagsværk.
Se også
Er du i tvivl om, om kurset er noget for dig?
Kontakt os meget gerne på post@ri.dk eller tlf. 33330161
Du kan også udfylde og indsende formularen - så kontakter vi dig snarest muligt.
Ved at indsende formularen giver du samtykke til, at vi må bruge dine kontaktoplysninger til at kontakte dig.