It-kontroller

Dette kursus er under planlægning. Læs om kurset længere nede.

Hvis du er interesseret i at høre, når vi har fået en dato i kalenderen, så udfyld og send formularen - så kontakter vi dig snarest muligt.

Ved at indsende formularen giver du samtykke til, at vi må bruge dine kontaktoplysninger til at kontakte dig.

Tak for din henvendelse. Vi vender tilbage til dig snarest muligt.
Der skete desværre en fejl ved indsendelsen. Prøv evt. igen eller ring til os på tlf. 3333 0161

Få den nødvendige indsigt i it-kontrollerne

 Der kan være flere grunde til, at du kan få glæde af kurset om it-kontroller.

Måske er du den, der modtager erklæringer fra leverandører, som tager udgangspunkt i de generelle it-kontroller – ISAE3402. Her er det godt at vide mere om, hvad disse kontroller undersøger. Har I fået en ny leverandør, er det godt at få styr på, at forholdene er i orden.

Eller du skal have opbygget nogle gode interne kontroller i din organisation – eller verificeret, at de er etableret. På kurset får du både indsigt i, om der er lavthængende frugter, I nemt kan høste, og viden til at vurdere, hvilke erklæringer, du skal bestille.

Indhold

På kurset arbejder vi med:

  • best practice inden for generelle it-kontroller, dvs. brugeradministration, opbevaring af data, drift, ændringsstyring/test og fysisk sikring. Samt undersøgelse af om hjemmesider/servere/og pc’er er opdateret med nyeste software og beskyttet mod vira, spam etc.
  • de fordele, der er ved en systematisk gennemgang.
  • de steder, hvor organisationer og virksomheder typisk springer over det laveste sted på gærdet.
  • hvordan du skal læse en erklæring vedrørende generelle it-kontroller.

Hvem er du?

Du er f.eks. ansvarlig for intern revision, du er udpeget til at servicere revisorerne, eller du sidder i en it-afdeling og vil gerne bevise, at forholdene hos jer er tip top og understøttet af best practice-kontroller.

Praktisk

Varighed: 1 dag

Dato og tid 

Vi har i øjeblikket ikke planlagt en ny dato for dette kursus, så kontakt os ved interesse på post@ri.dk, eller udfyld formularen øverst på siden.

 

Sted

Kurset afholdes i Ri/Regnskabsskolen, Skagensgade 1, 2630 Taastrup. Det er 3 minutters gang fra Høje Taastrup station.

 

Prisen inkluderer undervisningsmateriale, kaffe/te og frokost.

Der er højst 14 deltagere på holdet.

close