Modul 2: Løn- og personaleadministration i bogholderiet
I dette modul 2 af 'Diplomkursus for bogholdere', kommer vi rundt om de forskellige aspekter af lønbehandling, lønbogføring og personaleadministration, som er væsentlige opgaver i mange bogholderier. Derfor er det essentielt for dig som bogholder at have styr på disse og udføre dem korrekt.
Indhold
Få styr på lønnen
Lønnen skal bogføres korrekt og kunne afstemmes i forhold til de offentlige registreringer. Herudover vil personaleadministrationsfunktionen i mange mindre virksomheder ligge tæt op af økonomifunktionen, så der er god grund til at have et overblik over de væsentligste regler om f.eks. beskatning af personalegoder.
I modul 2 lærer du følgende:
- Opbygningen af en lønseddel
- Afregning af A-skat, AM-bidrag, feriepenge, pension, G-dage mv.
- Lønbehandling med manuelle lønsedler
- Lønbehandling med lønsystemer (vi bruger Danløn)
- Bogføring af løn
- Afstemning af løn, herunder feriepenge, feriegodtgørelse, ATP mv.
Varighed: 3 dage kl. 9.00–15.30.
Praktisk
Vi udbyder kurset i Taastrup, Odense og i Vejle.
- I Taastrup foregår kurset i Ri/Regnskabsskolen, Skagensgade 1, 2630 Taastrup. Det er 3 minutter fra Høje Taastrup station.
- I Odense foregår kurset hos Coworking Plus, Kochsgade 31 D., 5000, Odense C, ca. 15 minutters gang fra Odense Banegård.
- Adressen for Vejle følger.
Prisen inkluderer
Undervisningsmateriale, kaffe/te, morgenmad og frokost samt brug af økonomisystemet e-conomic – også derhjemme.
Medbring egen pc
Medbring egen pc med Microsoft Excel installeret, da vi kommer til at bruge det en del.
Ud over kursusdagene skal der sættes tid af til hjemmearbejde.
Forudsætninger
Du kan kun tilmelde dig modul 2, hvis du har deltaget i Modul 1: Grundkursus i bogføring eller har tilsvarende erfaring og viden om bogføring med e-conomic.
Diplomkursus for bogholdere
Dette er modul 2 af Diplomkursus for bogholdere. Modul 2 kan købes separat eller som del af det fulde diplomkursus. Køber du det fulde diplomkursus for bogholdere, sparer du 7.500 kr. ekskl. moms.
(Hvis du vil i gang nu, kan du overveje vores e-kursus: Løn- og personaleadministration i bogholderiet)
Når du har gennemført dette modul, kan du gå videre med Modul 3 om “Økonomistyring og årsafslutning”. Læs mere om dét ved at klikke her.
Se også
Er du i tvivl, om kurset er noget for dig?
Kontakt os meget gerne på post@ri.dk eller tlf. 33330161
Du kan også udfylde og indsende formularen - så kontakter vi dig snarest muligt.
Vær opmærksom på, at ved at indsende formularen giver du samtykke til, at vi må anvende dine kontaktoplysninger til at kontakte dig.