Udvidet moms
1 dag. Skal du håndtere moms, told og afgifter i dit daglige arbejde? Så er dette udvidede kursus i moms designet til at give dig den dybdegående indsigt, du har brug for.
Det udvidede momskursus
På Udvidet moms går vi et spadestik dybere.
Hvad får du med fra kurset?
- Genopfriskning af grundlæggende regler
Vi starter med at sikre, at fundamentet er på plads ved at gennemgå de overordnede rammer for momssystemet. - Splitmoms – sådan håndterer du det korrekt
Forstå, hvordan virksomheder med både momspligtige og momsfrie aktiviteter håndterer splitmoms. Vi ser nærmere på praktisk bogføring, opsætning af kontoplan og korrekt udfyldelse af momsangivelsen. - Moms og fast ejendom
Få styr på momsreglerne for omkostninger i relation til fast ejendom, udlejning og salg. Vi gennemgår typiske faldgruber og løsninger. - Køretøjer og grænseoverskridende handel
Bliv skarp på moms ved køb og salg af køretøjer samt en introduktion til, hvordan moms håndteres ved grænseoverskridende handel. - Registreringsforhold og punktafgifter
Vi dykker ned i særlige registreringskrav og giver dig en introduktion til punktafgifter. - Lønsumsafgift
Du bliver klædt på til at håndtere lønsumsafgift i praksis.
Masser af praktiske eksempler og dialog
Kurset er interaktivt og fyldt med konkrete eksempler og svar på dine spørgsmål, så du kan anvende din nye viden direkte i dit daglige arbejde.
Tilmeld dig nu, og opgrader din forståelse af moms, told og afgifter!
Din underviser
Michael Sølund
Michael er bl.a. moms- og afgiftsspecialist hos Ri med mere end 25 års erfaring fra både skatteadministrationen og rådgiversiden.
Han varetager alle former for opgaver og assistance indenfor moms- og afgiftsområdet, og rådgiver til dagligt en bred kreds af kunder i alle størrelser.
Michael er en erfaren underviser på alle niveauer.
Praktisk
Varighed: 1 dag
Sted
- I Taastrup foregår kurset i Ri/Regnskabsskolen, Skagensgade 1, 2630 Taastrup. Det er 3 minutter fra Høje Taastrup station.
- I Odense foregår kurset hos Coworking Plus, Kochsgade 31 D., 5000, Odense C, ca. 15 minutters gang fra Odense Banegård.
- I Aarhus foregår kurset hos Workspace, Haslegårdsvej 8, 10., 8210 Århus V
Tid
Kurset afholdes kl. 9-15:30.
Prisen inkluderer undervisningsmateriale, kaffe/te og frokost.
Vil du have den grundlæggende moms med? Spar 20 %
Måske er du i tvivl om, om du har momsviden nok til det udvidede kursus. Hvis du tilmelder dig Grundlæggende moms også, giver vi 20 % i samlerabat.
Tilmeld dig begge kurser samlet med rabat her
Se også
Er du i tvivl om, om kurset er noget for dig?
Kontakt os meget gerne på post@ri.dk eller tlf. 33330161
Du kan også udfylde og indsende formularen - så kontakter vi dig snarest muligt.
Ved at indsende formularen giver du samtykke til, at vi må bruge dine kontaktoplysninger til at kontakte dig.